Friday 4 February 2011

The dangerous homerun is on

We´ve crossed equator, and it´s only Ethiopia, Sudan, Egypt and some not even worth mentioning European countries separating me from “home”.

For me this is the nightmare leg, and the one I´ve always considered the most dangerous. Not because the very bad road and bandit infested area north in Kenya. Nor because the elections and unrest in Sudan with an armored division along our route, ready to go south if the desire appears after the election. All this is matters of bad luck if it happens something, and if I was an unlucky soul I´d be long gone already.

The problem is that when you´re this close, you´re feeling home and done with the journey. You start relaxing and lose focus, and that´s when you do the mistakes you can´t afford.

It´s like the transport legs on races like the Paris-Dakar; almost more people drive themselves to death after the high speed stages than during them. They´re tired, relax and screw up. In our case it doesn´t help that you´re more than likely driving in a hypothermia ridden state and react slowing than under normal circumstances the last few thousand kilometers.

It´s just to keep your head cool and steer her the last 5000 kilometers home. After all, to keep the head cool through the North European February night should go by itself.


Tormod




Det farlige 'snart-hjemme' stræk begynder

Vi har krydset Ækvator, så nu er der kun Etiopien, Sudan, Egypten plus et par europæiskelande, der ikke er værd at nævne, der skiller mig fra 'hjemme'.


For mig er det her mareridts-strækket, og det stræk som jeg altid har set som det farligste. Ikke pga. de dårlige veje eller vejrøverne i det nordlige Kenya. Heller ikke pga. valg og uroligheder i Sudan, med militærstyrker langs vores rute klar til at gå sydpå, skulle de have lyst til det efter valget. Sker der mig noget vil dette vil kun være et spørgsmål om uheld, og var jeg en uheldig sjæl ville jeg for længst være død og borte.


Problemet, at når du er så tæt på, føler du at du allerede er hjemme og færdig med rejsen. Du begynder at slappe af, er mindre fokuseret, og så er det du laver fejl du ikke kan tillade dig.


Det er ligesom de almindelige stræk i Paris-Dakar løbet, hvor der næsten er flere der kører sig ihjel efter de hurtige stræk end på dem. I vores tilfælde er hjælper det ikke, at du er mere tilbøjelig til at køre stivfrossen og derfor reagerer langsommmere end normalt de sidste par tusinde kilometer.


Det er bare med at holde hovedet koldt og styre de sidste 5000 km hjem. Men ok, at holde hovedet koldt gennem Europa i februars nattekulde er vel helt naturligt.












1 Comments:

Anonymous Anonymous said...

5000 kms to go... doesn't seem like a good time to go home just yet.
start all over again...???
reading your blog is like living it with you but without the smelly bits.

6 February 2011 at 17:03  

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home