Big Discoveries in Vermont - Store opdagelser i Vermont

Maintenance is still in progress and we have made some amazing discoveries regarding our previous breakdowns! It pretty much explains most of the challenges (or problems as some have published it as) we’ve had.

1) I picked up some info in a repair manual that I’ve unfortunately have overseen for years. Music in the workshop shall not be played under any circumstances. I’ve used the book for years, and really find it useful. It was just a pity that I oversaw this part:

“Let it be with putting on music to the work! Everything to its time. It’s a spreading nuisance that is a disgrace to quality. I’ve made myself the habit to leave, if I enter a workshop, where the music is pumping out as porridge. No matter the character or the quality of the music it impacts the psyche and takes away the focus from what it’s all about, Nimbus- and the art of maintaining it!”

I admit it, I played music most of the time while building the bikes. It explains maybe not everything, but at least the blown head gaskets, the broken spokes, the flat tires, the broken head light bulb, the gear shift that froze and the clutch disc where the asbestos loosened from the disc.
(To be honest, the author of this book, Knud Jørgensen, is a very knowledgeable and good guy I highly respect, and I recommend his books about Nimbus, for instance this http://nyboderboghandel.dk/biler-og-motorcykler-40/nimbus-teknisk-udvikling-386.html . I just found this comment hilarious, sorry Knud! )

2) I heard rumors that some people in Denmark believe that the spoke enhancers made in Ukraine caused the rest of the problems. After analyzing the internals of the bikes the last two weeks I can confirm this is true. The problems directly caused by the spoke enhancers are mainly two broken front forks, three set of contact points, one broken frame, one tail light bulb, two brushes for the light switch, one clutch release bearing, and one conrod as well as a few head gaskets.

When first flashing my mechanical disabilities, make ready for justice: Opposed to what many believe, John Carlsen (http://www.jcnimbus.dk/ ) has not built the bikes. He has contributed with expertise and spare parts, so I am solely responsible for all breakdowns related to bad craftsmanship. Apologies to everybody that get disappointed by hearing this but unfortunately it is the truth. (This is NOT a joke, both this and the previous trip would hardly been possible without my friend John.)

And yeah, one last thing. None of the damages that have occurred, none of the wear discovered during this last two weeks of maintenance, can be traced to the use of the bikes. I see absolute nothing that points in the direction, that being forced to ford rivers, run bikes as full throttle and use the clutch to maintain the RPM’s at 9,000 feet altitude, drive 3,500 miles on washboard roads or even offroad with a load exceeding half a tonne would be any different whatsoever to driving in the Danish or Norwegian summer on tarmac roads. All the mechanical challenges we’ve had during the last 20,000 odd miles and nine months is purely because I have no clue about mechanicals or motorcycles.

There’s quite a few people back home in Scandinavia (and even more around the world) I owe big thanks for contributions of money, parts, help, labour and God knows whatnot. There’s luckily too many of them that I dare to mention names in fear of leaving somebody out. I really appreciate it and it makes the trip possible.

On the other hand, we also got the others that rather stick to speculating about failures and what we should have done differently. Please keep up the good work! It’s a very important job, and so much more convenient, clever and cheaper than to actually go out there yourself. I wish I was like that myself, it would have been so much easier.

(translator's note; feel better now?)

Tormod

Vedligeholdelsen skrider fremad og undervejs har vi gjort et par fantastiske opdagelser mht. maskinernes tidligere sammenbrud, som stort set forklarer de fleste af de udfordringer (eller 'problemer', som nogen offentliggjorde dem som) vi har haft.

1) Jeg fandt noget information i en reparationshåndbog, som jeg desværre havde overset i et par år: At der ikke under nogen omstændigheder må spilles musik på værkstedet. Jeg har brugt bogen i årevis, og har fundet den meget brugbar. Det var bare ærgerligt at jeg overså denne del:

”Og lad være med at sætte musik til arbejdet! Hver ting til sin tid. Det er en omsiggribende uskik, der er en hån mod al kvalitet. Jeg har selv gjort mig til en vane at gå igen, hvis jeg kommer til et værksted, hvor musikken kører i én grød. Uanset musikkens karakter eller kvalitet virker den ind i psyken og tager energi fra det, det drejer sig om: Nimbus – og kunsten at vedligeholde den! Du må gerne fløjte eller synge lidt!”

Jeg indrømmer blankt at der blev spillet musik det meste af den tid vi satte maskinerne i stand. Det forklarer måske ikke alt hvad der gik galt, men kun de brændte toppakninger, de knækkede eger, forlygtepærerne der gik, gearskiftemekanismen der 'frøs' og asbesten der faldt af koblingspladen. (Ok, bogens forfatter Knud Jørgensen er meget vidende, og en fin fyr som jeg har stor respekt for. Jeg kan varmt anbefale hans bog om Nimbus vedligeholdelse. Den kommentar med musikken var bare for morsom (sorry, Knud)).

2) Jeg har hørt rygter om at nogen i Danmark tror at de 'eger-forstærkere', vi fik lavet i Ukraine, var skyld i resten af vore problemer (ups; 'udfordringer'). Efter de sidste to ugers grundige analyse af maskinernes indre organer, kan jeg bekræfte at det passer. Problemerne som kan henføres direkte til egerforstærkerne bestod stort set af to knækkede forgafler, tre sæt platiner, et knækket stel, en baglyspære, to af de små fjedrende dimser i kontrolleren, et leje til koblingsudløserpinden, en plejlstang og nogle toppakninger.

Når nu mine mangler mht. mekanisk forståelse skal udbredes, skal dette siges i retfærdighedens navn: I modsætning til hvad mange tror, har John Carlsen fra JC Nimbus ikke bygget motorcyklerne op, men kun bistået med ekspertviden og reservedele. Dårligt håndværksmæssigt arbejde er mit ansvar alene. Undskyld til alle dem som bliver skuffede over at høre dette, men det er uheldigvis sandt. Jeg spøger ikke med det her; både denne og min tidligere tur havde næppe været mulig uden min ven Johns hjælp.

Åh ja, en sidste ting: Ingen af de skader maskinerne har haft, og ingen af dem vi har opdaget de sidste par uger, har noget at gøre med den måde Nimbusserne er blevet kørt. Jeg ser absolut intet der peger på at køre gennem floder, køre med fuldgas og bruge koblingen til at holde omdrejningerne oppe, i 3000 meters højde og følgende tynde luft, eller 5000 kilometer på vaskebrætvej eller off-road, og med maskiner der hver især vejer omkring ½ ton, skulle gøre sliddet spor forskelligt fra hvis vi havde kørt en sommer på danske eller norske asfalterede veje. Alle de mekaniske udfordringer vi har fat de sidste ni måneder & 30.000 kilometer skyldes ene og alene at jeg ikke kender en pind til motorcykler.

Der er en del mennesker hjemme i Skandinavien (og endnu flere verden over) som jeg skylder en stor tak for hjælp i form af penge, reservedele, hjælp, arbejde og guderne må vide hvad ellers. Der er heldigvis så mange at jeg ikke tør nævne navne, af frygt for at komme til at glemme nogle. Jeres hjælp er højt værdsat og det er den der gøres vores tur mulig.

Så er der selvfølgelig også dem der hellere gør sig spekulationer over de ting der går galt og hvad vi burde have gjort i stedet. Bliv ved med det! Det er vigtigt arbejde, og desuden en god del nemmere end at tage ud og prøve det på egen krop. Jeg ville ønske jeg selv var ligesådan, det ville gøre mit liv en del nemmere.

When I presented Klaus the list of things to do on the bikes in Vermont he recorded a last message and jumped over the edge. When I picked him up 500 meters down the Niagara he smelled like a wet dog and filed an official complaint about the expedition manager.

Da jeg stak Klaus listen over hvad der skulle gøres ved maskinerne når vi kom til Vermont, filmede han et sidste buskab og hoppede ud over kanten. Han lugtede som en våd hund da jeg fiskede ham op 500 meter længere nede ad Niagara, og indgav er formel klage over ekspeditionslederen.

April 2009

January 2010

For serious maintenance of the Nimbus we've secured this plunger. This is what the pro's use when they are doing proper work on Nimbus. At least some I suspect. Ideal for discovering frame fractures for instance.

Til mere seriøs vedligeholdelse af Nimbusserne sikrede vi os denne svuppert. Det er hvad de professionelle bruger når de laver ordentligt arbejde på Nimbus. Nogen af dem, vistnok. Ideel til f.eks. at finde stelbrud.

Our friend Miles in Vermont. Without him we'd be "fooked" as they say in Scotland. With us, Miles were fooked. We're not easy friends to have, and we're sorry to wear him out. But hey, better him than we, right?

Vores ven Miles i Vermont. Uden ham havde vi været seriøst på røven, for nu at udtrykke det pænt. Nu blev det Miles der var seriøst på røven. Vi er ikke nemme venner at have, og var kede af at slide ham ned. Men hey, hellere ham end os, ik'?

Without I'd be fooked I suppose

The built in meat grinder in the Nimbus engine. We use it for making bitumen though.

I found four big holes in the camshaft housing when we took out the rockers. No wonder the bike leaked oil.

On the wheel to the right you can see the five fat spokes that has caused 90% of all our problems on the trip.

På hjulet til højre kan man se de fem ekstra tykke eger som er skyldige i 90% af alle problemerne på turen.

I found the three pieces on the left of the picture inside the engine, loose in the oil pan. They must obviously have fallen off the oilpump or the pop-off valve because I never seen them before.

Jeg fandt de tre ting til venstre liggende løst nede i bundkarret. De må tydeligvis være faldet af oliepumpen eller overtryksventilen, for jeg har aldrig set dem før.

We have now custom made this special cock ring (the shining piece in the flywheel) for the crank, that will make it way stiffer. A stiff shaft is always desired for serious cranking

One of the most important jobs now was to redo the outer surface on the flywheel. We've drawn an obscene comic strip with a guy wanking on the flywheel's OD, so when we look down in the hole for setting the ignition it appears like a cartoon, and the faster we rev the faster he wank. When we left home we had the same concept, but with a guy brushing his teeth, which was far from this funny.

We have engaged the dog Radar as Workshop Supervisor and Quality Manager as we're useless ourself. Everything has to be Radar-approved now before assembly, during assembly and before releasing the bikes. Ok, Radar look like a fat fox with Downs Syndrome, but he is actually sharper than he looks, opposed to others on the picture.

Vi har ansat Pat & Miles' hund 'Radar' som værkfører og til at stå for kvalitetskontrollen, eftersom vi ikke selv dur til det. Nu skal alt Radar-godkendes før det blir samlet, mens det blir samlet og inden maskinerne må køres. Ok, Radar ligner en lille fed ræv med Down's Syndrom, men han er kløgtigere end han ser ud, i modsætning til den anden fyr på billedet.